Jeppe Aagaard Andersen
Jeppe Aagaard Andersen

Manden bag den imponerende forvandling af Kulturhavn Kronborg, der har været i gang i mere end 25 år, er den 62-årige danske landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen.

– Kronborg er et godt eksempel på den forenkling, jeg beundrer så meget. Man skulle jo kunne se slottet, så jeg har taget udgangspunkt i den oprindelige geometri og ryddet gevaldigt op, så slottet har fået et meget stærkere udtryk. Og så var det vigtigt, at der var bænke. Jeg ville have, at folk skulle kunne sætte sig ned og nyde synet af Kronborg uden at købe noget. Det er blevet til i alt 1,6 km siddebænk – det burde være nok, fortæller han med et grin.

– Jeg har altid godt kunnet lide træ! Jeg brugte træsorten Azobé fra Elfenbenskysten til både Malmø og Kronborg – det er en fantastisk træsort, som er meget hård, og jeg har faktisk brugt den til alt siden. Du vasker den bare i saltvand, så holder den sig rigtig fint, forklarer han.

Forkærligheden til det naturlige materiale stammer helt tilbage fra barndommen i Nordsjælland. Jeppe er søn af den kendte billedkunstner Gunnar Aagaard Andersen og vokset op på det store landsted Munkeruphus i Dronningmølle, som i dag er fredet.

Tilbage i 1969 etablerede Jeppe Aagaard Andersen egen tegnstue i Helsingør. I dag er han professor i landskab på arkitektskolen i Oslo AHO, har derudover en større tegnestue i Sydney og forelæser ved flere udenlandske universiteter.