Bjarke Ingels
Bjarke Ingels
Arkitekt Bjarke Ingels etablerede tegnestuen BIG – Bjarke Ingels Group – i 2006, efter fem succesfulde år med tegnestuen PLOT i samarbejde med Julien De Smedt.Tegnestuen BIG arbejder inden for områderne arkitektur, urbanisme, forskning og udvikling. Tegnestuen har et internationalt miljø med mange udlændinge, både studerende og uddannede, der sikre et levende, kompetent og kreativt arbejdsmiljø i stadig udvikling. Tegnestuen er involveret i såvel danske som internationale projekter.BIG og Bjarke Ingels har med flere innovative byggerier skabt sig et internationalt ry for særegne måder at kombinere skarpsindig analyse, legende eksperimenter og socialt ansvar. BIG tager altid udgangspunkt i en analyse af de særlige praktiske, sociale, økonomiske, kulturelle og tekniske betingelser, som omgiver hvert projekt.Bjarke Ingels og tegnestuens arbejdsform er idédrevet. De søger at samle det bedste fra forskellige sider og sammensætte traditionelle elementer i nye formationer – for at frembringe det enestående.